Sommerhus:DanCenter Hou/Hals

Velkommen til DanCenter lokalkontor i Hou/Hals

Dette dejlige ferieområde er stedet, hvor du holder fri fra dagligdagens strabadser, slapper af og samler ny energi.

Den 8 km lange sandstrand mellem Hou og Hals indbyder til lange gåture med familien og mange timers badning. Den bilfrie strand afbrydes kun af små laguner, som har et rigt fugleliv. Stranden er børnevenlig med den milde vind og de blide bølger. Når man bader, skal man et godt stykke ud, før det begynder at blive dybt. Små klitter ved stranden og høje træer generelt i området gør, at der altid kan findes læ, hvis der skulle være østenvind.

Nærmeste større by er Aalborg, som kun ligger ca. 35 km mod vest. Her kan I finde gode shoppingmuligheder, kulturelle tilbud og mange attraktioner og seværdigheder.

DanCenter lokalkontor i Hou/Hals kan hjælpe jer med at finde et sommerhus i vores skønne ferieområde. Vi har et stort udvalg af sommerhuse og feriehuse og derfor også et der passer til jeres ferie. Start jeres booking af sommerhus nedenunder eller ring til os. Vi står altid klar til at hjælpe jer!